VFF reddet

Med sejr i sæsonens sidste kamp overlever Viborg FF i fodboldens 1. division

VFF.jpg

Meget var på spil, men efter sæsonens sidste kamp lykkedes det alligevel Viborg FF at blive i den næstbedste række.

Med en sejr på 3-2 ude over Hvidovre afgjorde midtjyderne deres egen skæbne - med tre point på kontoen ville spørgsmålet om nedrykning ikke længere være et tema - Viborg spiller også efter sommerferien i 1. division.

I det vigtige udebaneopgør scorede VFF  fire ud af fem mål i kampen. På straffespark gjorde Jesper Kjærulff det til 0-1 i det 19. minut. I det 38. minut lavede Mikkel Rask selvmål og udlignede dermed for Hvidovre. 19 minutter inde i anden halvleg bragte Nicolai Melchiorsen Viborg foran 1-2 - og med seks minutter igen slog Christian Olsen sejren fast og scorede for Viborg til 1-3 -  inden Hvidovres Poul Hübertz i det 90. minut fik reduceret til slutresultat 2-3.

TV/MIDT-VEST fulgte VFF til skæbnekampen i Hvidovre, og bringer kampreportage og reaktioner i Sportsmagasinet i udsendelsen i aften kl. 19:30