VFF på spiller-jagt

Direktøren leder efter tre til fire nye spillere.

190111_VFF.jpg

1. divisionsklubben Viborg FF har i løbet af januar sagt farvel til tre spillere - truppen tæller nu kun 16 markspillere, og derfor er der forstærkninger på vej.

Direktør Morten Jensen siger til klubbens hjemmeside, at han håber at kunne præsentere tre eller fire nye spillere, inden transfervinduet lukker den 31. januar.

- Vores prioritet er at finde to mand til forsvaret, en mand til midtbanen samt en til angrebet, siger direktøren.

Den midtjyske fodboldklub er også på jagt efter en ny cheftræner i stedet for Lars Søndergaard, der blev fyret i november. Det er dog stadig usikkert, hvornår klubben er klar til at præsentere den nye mand på posten.