Fodbold: VFF henter 20-årig gambisk angriber

Viborg FF henter den 20-årige angriber og topscorer Alassana Jatta fra den estiske klub Paide.

Viborg FF har styrket angrebet med 20-årige gambiske Alassana Jatta. Foto: Privatfoto / Viborg FF

- Han er en stor og stærk angriber, som vi længe har holdt øje med, siger sportschef Jesper Fredberg om den nye angriber.

Læs også Fodbold: Viborg FF henter ny midtbanemand hos FC Fredericia

Viborg FF har netop offentliggjort, at de forstærker offensiven med den gambiske angriber Alassana Jatta.

Jatta er 192 centimeter høj, og kan både spille centralt i angrebet og på kanten. Han glæder sig til at trække den grønne trøje over hovedet.

- Jeg er meget glad for at være her, og er spændt på at komme i gang her i Viborg. Det er en stor udfordring for mig, men jeg elsker udfordringer, siger den 20-årige Alassana Jatta.

- Jeg håber at bidrage med både mål og assists, så vi kan spille med helt i toppen af ligaen. Det vigtigste er holdets succes, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe.

Topscorer i estisk klub

Alassana Jatta kommer fra den estiske klub Paide, hvor han er topscorer med 13 mål i sæsonens første 17 runder.

Han har spillet i den estiske Premium Liiga siden januar, og føler sig nu klar til at tage næste skridt i karrieren. Jatta har fået kontrakt for de kommende fire år, og sportschef Jesper Fredberg ser frem til at få angriberen ind på holdet.

- Vi glæder os rigtig meget til at se ham i den grønne trøje. Han har et rigtig stort potentiale, og vi tror på, at vi sammen i vores miljø kan udvikle ham til at blive en profil for VFF.

- Det har været en lang scoutingproces, og vi har vægtet det højt, at han allerede har bevist, at han kan begå sig i Europa, siger Jesoer Fredberg. 

- Vi har holdt en del samtaler med ham, og har fået et godt indtryk af, at han også socialt vil falde til her i Viborg, afslutter sportschefen.

21:01

Det vil betyde rigtig meget for Viborg FF’s cheftræner Steffen Højer, hvis han kan føre klubben tilbage til Superligaen. Det er der, den hører hjemme, mener han. \n\n

Luk video