VFF-fans langer ud efter ledelse efter fredning af træner

VIborg FF's fans langer ud efter ledelsen efter fredning af klubbens træner. Ifølge fanformanden er direktøren heller ikke populær.

johnnymoelby.jpg
Foto: Michael Lyck Poulsen, TV MIDTVEST

Viborg FF er rykket ned i 1. division, og klubbens fans er meget utilfredse med, at bestyrelsen efter et møde mandag har fredet træner Johnny Mølby.

- Hvor er det sølle, uambitiøst og hamrende uprofessionelt af ledelsen. I hvilken som helst anden virksomhed var han blevet fyret, skriver én blandt andet på Viborg Stifts Folkeblads Facebook.

Det er imidlertid ikke kun træneren, fansene er trætte af.

- Der er jo en kæmpe frustration over, hvordan det her kunne komme så vidt - og for rigtigt mange peger det jo på ledelsen. Både lige uden for banen i Johnny Mølby. Mange peger også på Morten Jensen (klubbens direktør, red.), fortæller Lars Hartvig, der er formand for fanklubben, The Green Pride, til TV MIDTVEST.

Bestyrelsesformand Kim Nielsen vil først svare på kritikken efter et bestyrelsesmøde i næste uge.

2:11