VFF: Det blev Ove Christensen

Som forventet blev det den tidligere cheftræner for Viborg FF, der i dag blev præsenteret som klubbens ny cheftræner.

290611_1Ove_Christensen.jpg

Det BLEV Ove Christensen, der i dag blev præsenteret som ny cheftræner for Viborg FF, da klubben i dag holdt pressemøde.

Cheftræner i VFF to gange før

Ove Christensen har to gange tidligere været i spidsen for Viborg F.F. Nemlig i årene 1995-1999, hvor han var en af de kraftigt medvirkende faktorer, der gjorde det muligt for VFF at etablere sig som SAS-liga klub og senere var han cheftræner igen i 2003-2006, hvor han førte klubben frem til dens bedste placering nogensinde i dansk topfodbold, nemlig en fjerdeplads i SAS-ligaen i sæsonen 2005-06.

Viborg FF i toppen af første division

Nu er han så på den igen, og i første omgang er der tale om en to år lang aftale.

Det fremgik i dag af pressemødet, at den nye cheftræners første målsætning er at føre Viborg FF frem til toppen af første division, allerede i den kommende sæson.

Til det skal der blandt andet ansættes nye spillere, og den opgave har Ove Christensen sat sig i spidsen for de næste to uger, sammen med direktør Morten Jensen.