VFF: Den start vi havde håbet og drømt om

Sportsdirektør Ole Nielsen i Viborg FF glæder sig over holdpræstationen i 1-0 sejren ude mod Lyngby i premieren i 1. division i går aftes.

lyngreax.jpg

Der var topkamp i 1. division i Lyngby i går aftes. Med 1-0 sejren sikrede Viborg FF sig førstepladsen alene, tre point foran netop Lyngby.

- Det er klart, vi fik den start, vi havde håbet og drømt om. En sejr i den her meget vigtige premierekamp mod Lyngby. Det vidner om, at vi har et godt hold med noget substans i. Det er rigtig glædeligt. Specielt de første 45 minutter sad vi meget tungt på opgøret, fortæller Ole Nielsen, der er sportsdirektør hos Viborg FF.

- Jeg vil fremhæve vores kollektive præstation. Den viser, at vi er et rigtig stærkt hold. Alle leverer en rigtig solid og professionel præstation. Der var hårdt arbejde hele vejen igennem. Og så er det klart med Serge Debles individuelle kvaliteter. Han er jo kampafgørende og volder alle forsvar et hyr.

De nye gjorde det godt

- Alhaji Geero er helt tydeligt den her fysisk stærke spiller, der er god som opspilsstation. Han er stor mundfuld for de andres forsvar. Og så så vi også eksempler på, at vi har fået en teknisk dygtig spiller i Elson Hooi. Han er en spiller, der er god i de små området. Jeg glæder mig til at se ham, når han er spillet endnu bedre ind, og når banerne bliver bedre. Men han gjorde også en ganske

- Det handler om at holde fokus, holde næsen i sporet. Det handler om den næste kamp, og det er AB. Vi er begyndt at kigge frem mod næste opgave, det er det, det handler om.

Viborg FF har efter sejren ni point ned til AGF på tredjepladsen, der dog har premieren til gode og dermed en kamp i hånden.