Veteranbilsamling havner i udlandet

Nordsøsamlingen er nu blevet solgt. Alle 9 veteranbiler ryger til udlandet.

Jonas Greve og hans far Jørn Pedersen har i den forgangne uge solgt deres veteranbilsamling på auktion.

Stifteren og direktøren for Nordsøværftet i Ringkøbing Erik Falslev Jacobsen samlede på veteranbiler. Han havde i alt 9, som gik under navnet Nordsøsamlingen.

Den nuværende ejer Jørn Pedersen har nu solgt hele samlingen i den forgangne uge på netauktionen Lauritz.com.

De ni biler var vurderet til godt 3,5 mio. kroner men blev solgt for 2.759.000 kroner, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Jonas Greve og hans far Jørn Pedersen er godt tilfredse med priserne på de ni solgte amerikaner-biler men ærgrer sig over, at de ender i udlandet.

- Det kunne da have været sjovt at se dem køre her i Danmark, siger Jonas Greve til avisen.

Alle biler trænger til en kærlig hånd, før de kan komme ud og rulle på vejene igen.

TV MIDTVEST har tidligere vist dette indslag om Nordsøsamlingen.

 

02:13

Ni gamle biler fra Ringkøbing har i mange år samlet støv og rust i en lade. Nu er de til salg.

Luk video