Vestjyske byer får ansigtsløft

En række mindre vestjyske byer kan se frem til trafikforbedringer og nyindretninger af offentlige rum. Det er Socialministeriet der nu spytter penge i kassen.

Thorsminde Strand.jpg

Fem midt- og vestjyske kommuner bliver nu støttet af Socialministriet til at foretage områdefornyelser.

Skive Kommune får i alt 2,7 millioner kroner områdefornyelse i Selde og Rønbjerg. I Selde skal indsatsen bidrage til at rette op på de problemer, som området præges af i form af øget fraflytning og nedslidte byrum. I landsbyen Rønbjerg skal indsatsen bidrage til at dæmme op for et dalende befolkningstal, nedslidning i byrum og nedgang i det lokale erhvervsliv.

Viborg Kommune modtager en million kroner til områdefornyelse i Vammen. Med områdefornyelsen tager kommunen en række initiativer til at forbedre trafiksikkerheden og til at forny byens åbne pladser og rekreative arealer. Viborg Kommune bidrager selv med 2,4 millioner kroner.

Holstebro får 600.000 kroner af Socialministeriet til områdefornyelse i Thorsminde. Indsatsen støttes af en bevilling på 1,2 milloner kroner fra Holstebro Kommune. Med områdefornyelsen vil kommunen trafiksanere Thorsminde og skabe en fornyelse af havnearealet samt af området nord for havnen. 

Også Morsø og Thisted Kommuner modtager støtte fra Socialministeriet.