Vestjysk vovehals nu på film

Alex Porsing er en sportsmand lidt ud over det sædvanlige. Nu optræder han i en kort dokumentarfilm med sit halsbrækkende stunt på motocross-cykel.

Alex Porsing er på vej til at blive en af verdens bedste med sine stunts.
Alex Porsing er på vej til at blive en af verdens bedste med sine stunts.
Foto: Playground

For nogle måneder siden kunne vi fortælle om Alex Porsing fra Kibæk, der som en af de første danskere, er kommet rundt i et backflip på sin motocross-cykel. Nu er der kommet en kortfilm om vejen til at nu rundt i det vilde stunt.

Alex Porsing indleder filmen "Upside Down" med ordene: 

- Hvis det ikke går godt, kan jeg muligvis dø eller blive lam, lyder det fra Alex Porsing inde i styrthjelmen.

Billederne af Alex i luften med hans 100 kg motocross-cykel over sig, fortæller historien om at overvinde sin frygt og rykke sig til det næste niveau.

- Hvis du ikke tror på det selv, så kommer du bare ikke rundt, siger Alex Porsing.

Blandt verdens bedste 
Backflippet har allerede åbnet op for nye karrieremuligheder, og Alex kører nu de store internationale shows Verva Street Race i Warsawa og Leipzig Supercross.

Ude i fremtiden håber Alex på, at kunne deltage i Night of The Jumps og Redbull X-fighters, og med de nye backflip tricks i repertoiret har Alex en chance for at blande sig med verdens bedste FMX riders.

Filmen er venligst stillet til rådighed for TV MIDTVEST af Skullcandy og Playground Production, der har produceret videoen, som indeholder optagelser med både drone og super-slows.