Vestjysk virksomhed skal levere kraner til havvindmøllepark

Den vestjyske virksomhed Hvide Sande Shipyard, Steel and Service skal levere 72 kraner til vindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen. Det er en ordre, som en værdi af et tocifret millionbeløb.

Kranerne, til at bygge en ny havvindmøllepark i Øresund med, skal produceret i Vestjylland.
Kranerne, til at bygge en ny havvindmøllepark i Øresund med, skal produceret i Vestjylland.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Det passer rigtig godt med, at vi netop har investeret i nye faciliteter i Ringkøbing, der skal bruges til samling af Davit kraner, og hvor søsterselskabet, Seasight Davits, som udvikler og servicerer Davitkraner, også får til huse. Kranerne til Kriegers Flak betyder, at vi kan fastholde vores nuværende beskæftigelsesniveau, siger Carl Erik Kristensen, der er direktør i Hvide Sande Shipyard, Steel and Service.

Kranerne bruges til at hejse udstyr og reservedele op på møllerne, ligesom man, i tilfælde af et uheld, vil kunne fire tilskadekomne ned fra møllen.

Den store ordre kommer til at beskæftige 150 mennesker i Ringkøbing-Skjern Kommune, og for Vattenfall, som er den virksomhed, der opfører og ejer parken, er det vigtigt, at arbejdspladserne bliver i lokalområdet.

- Det her er et bevis på, at investeringer i havvind skaber arbejdspladser, omkring de havområder de opføres i. Med den udvikling vi ser i Nordsøen, og som er på vej i Østersøen, er der mere på vej, siger Michael Simmelsgaard, Landechefen hos Vattenfall.