Vestjysk ledighed falder

Ledigheden i Vestjylland fortsætter den positive udvikling med et markant fald i antallet af ledige.

ledig.jpg

Ledigheden faldt med 1.050 fra marts 2015 til marts 2016. Det svarer til et fald på 12,8 pct. Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget med 1.205 fra januar 2015 til januar 2016 viser den seneste opgørelse fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Vestjylland. 

- Regionen fortsætter den positive udvikling, med store fald i ledigheden, kombineret med en stigende beskæftigelse. Det er positivt, at stort set alle regionens kommuner er med i opsvinget. I RAR Vestjylland arbejder vi fortsat med at øge og kvalificere arbejdsstyrken. Vi ser de største ledighedsprocenter blandt de 25-29 årige, hvilket betyder, at vi har et øget fokus på denne gruppe, udtaler John Hermansen, formand RAR Vestjylland.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er steget fra 156.150 i januar 2015 til 157.335 i januar 2016.  Ledigheden er faldet i alle vestjyske kommuner er har nu en gennemsnitlig ledighedsprocent på 3,6.  Kun i Lemvig Kommune er der er sket en stigning på 2,3 procent. Ledigheden er faldet mest i Ringkøbing-Skjern (20,3 pct.), Struer (16,4 pct.) og Ikast-Brande (16,3 pct.).

Ledigheden er ekstraordinært lav i flere a-kasser. Lærere og El-faget har ledighedsprocenter mellem 0,7 og 1,0 pct.