Vestjysk DM-guld: Danmarksmestre i at finde vej

To vestjyder kan for fjerde år i træk kalde sig Danmarksmestre i bilorientering.

Der var grund til store smil, da guldmedaljer og mesterskabskrans for 4. år i træk blev uddelt til Børge Holm (tv) og Jørn Mørup.
Der var grund til store smil, da guldmedaljer og mesterskabskrans for 4. år i træk blev uddelt til Børge Holm (tv) og Jørn Mørup.
Foto: Bjarne Andersen

Når Børge Holm og Jørn Mørup kører bil, skal du ikke regne med, at de leder dig ned af en vej, som tvinger dig til at lave en u-vending. 

Makkerparret har i weekenden vundet guld i DM i Bilorientering. Det er fjerde år i træk, at de to kørere ender med guldmedaljer og mesterskabskrans om halsen. 

Danmarksmesterskabet i Bilorientering bliver afgjort på seks afdelinger. Traditionelt har de to jyder, der er fra henholdsvis Thisted og Struer, haft det bedst i de jyske afdelinger, men i år har de vundet fire afdelinger - Alle var på Sjælland. 

- Vi har traditionelt haft det bedst med jyske løb hvor terrænet ofte også er mere udfordrende end på Sjælland, men i år har vi ramt plet i alle de 4 DM tællende løb på Sjælland, siger Jørn Mørup, der er kortlæser. 

Der skal lige så gode takter frem næste weekend i Sverige, hvis Børge Holm og Jørn Mørup skal gøre sig forhåbninger om medaljer i Nordeuropæisk Mesterskab.
Der skal lige så gode takter frem næste weekend i Sverige, hvis Børge Holm og Jørn Mørup skal gøre sig forhåbninger om medaljer i Nordeuropæisk Mesterskab.
Foto: Bjarne Andersen

I næste weekend skal duoen til de Nordeuropæiske mesterskaber, som afholdes i Kolsva i Sverige, som ligger 100 kilometer vest for Stockholm.