Vestjysk Bank på vej mod salg

Staten arbejder på et salg af landets niendestørste bank, Vestjysk Bank, hvis selvstændighed lakker mod enden efter sidste uges halvårsmeddelelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

vestjysk_2520bank_25202.jpg

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er Jyske Bank i dialog med Finansministeriet, mens enkelte andre spillere - deriblandt Spar Nord - forsøger at udtænke en løsning for en overtagelse med staten på bagsædet.

Dermed er der nedtælling for det, der begyndte som Lemvig Bank i 1874, og som i dag har et forretningsomfang på 40 mia. kr. og flere end 70.000 kunder med stærke bånd til det lokale erhvervsliv.

Vestjysk Bank fik sidste år forlænget spilletid efter en storstilet redningsaktion, hvor staten kom ind som storaktionær, og flere banker og aktionærer gik til lommerne, men siden er tabene væltet ind i overraskende tempo og har igen bragt banken ud mod kanten.

- Hverken Jyske eller andre er i konkrete forhandlinger, men flere har signaleret interesse i at overtage banken over for ministeriet, oplyser en nærtstående kilde.

 

/ritzau/

 

TV Midtvest sendte d. 10/7 2013 dette indslag om problemerne i Vestjysk Bank:

1:49
Foran banken var kunderne overraskede over sigtelsen mod banken, men tilliden til Vestjysk Bank er uændret.