Vestjysk Bank leverer positivt regnskab

Vestjysk Bank præsenterer i dag et overskud på 70 millioner kroner før skat i første halvår 2014.

vestjyskbank150713_0.jpg

Med et overskud på 70 millioner kroner før skat leverer Vestjysk Bank i dag et overskud på halvårsregnskabet. I samme periode sidste år var underskuddet på 65 millioner kroner.

Regnskabet ligger også i den høje ende af ledelsens forventninger ved indgangen til året.

- Resultatet bevidner, at de mange arbejdskræfter, medarbejderne lægger i at servicere bankens kunder og optimere den daglige drift belønnes. Og så glæder vi os over den kundeloyalitet, vi til stadighed oplever, udtaler Michael N. Petersen, konstitueret administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Reduceret balance

De opnåede resultater kommer oveni, at banken arbejder på at reducere balancen. Siden 30. juni 2013 er bankens udlån faldet fra 19,4 milliarder til 16,1 milliarder kroner pr. 30. juni 2014.

- Balancereduktionen påvirker naturligvis bankens basisindtægter, der udgør 564 mio. kr. i første halvår 2014 mod 641 mio. kr. i første halvår 2013. Nedgangen skyldes ikke mindst faldende renteindtægter, siger Michael N. Petersen.

Bankens omkostninger er desuden nedbragt til til 294 mio. kr. i første halvår 2014 sammenlignet med 313 mio. kr. i første halvår 2013.

 

1:59
Vestjysk bank kunne i dag præsentere et positivt halvårsregnskab på 70 millioner før skat.