Vestjysk Bank: Fyresedler til 13

Ledelsen har netop sat navne på 13 medarbejdere, der mister jobbet.

Vestjysk_bank_penge_kort.jpg

Vestjysk Bank skal spare 40 millioner kroner på lønkontoen, og derfor har ledelsen torsdag formiddag været på hårdt arbejde. 13 medarbejdere fra hovedafdelingen i Lemvig er nemlig blevet præsenteret for en fyreseddel. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer på sin hjemmeside.

Ifølge avisen er fyresedlerne blevet delt bredt ud i banken, så det ikke er enkeltafdelinger, der bliver lukket ned, men nærmere nedskæringer af nogle funktioner. Eksempelvis er der ikke så meget handel med valuta for tiden, skriver Dagbladet. 

De 13 fyringer er dog ikke nok til at dække hele besparelsen på 40 millioner kroner.