Vestjyde redder nytårsaften

Det er næsten umuligt at opdrive friske østers til nytårsaften, men en mand fra Glyngøre så problemet komme og fandt en løsning.

oesters.jpg

Der har sjældent været så travlt hos Glyngøre Shellfish, som der er lige nu. Svend Bonde langer kilovis af østers over disken, for han har, som en af de få, friske skaldyr i kølekassen. Og det er godt nyt til dem, der gerne vil servere skaldyret sammen med champagnen imorgen aften. De har nemlig været svære at opdrive på grund af den strenge frost. Limfjorden er frosset flere steder, og derfor kan der ikke høstes friske østers.

Det forudså Svend Bonde, som hentede østers ind, før isen lagde sig. Siden har de levet i bassiner i Glyngøre. Og derfor kan der altså nu købes nytårs-østers i Glyngøre.Se aftenens indslag efter klokken 19.30 her:

1:56
Hvis man er til friske østers er der nu gode nyheder. Selvom limfjorden er frosset til har en enkelt fiskehandler nået at hente østers nok til nytårsaften.