Vestjyde højde-springer på rigmandsskala

Fredag offentliggjorde Berlingske Business deres opgørelse over Danmarks rigeste. Som en flot nummer 70 ligger Familien Normann Andersen, der ejer JD-Contractor i Holstebro.

150414_2Gert_Normann.jpg

Listen over Danmarks rigeste udkom som et tillæg til Berlingske Business fredag. Vestjyske kendinge som Familien Færch, kendt fra Færch Plast, Familien Skovgaard, der laver vindmøller og Hans Peder Holm, der importerer tøj, var som altid med - men på nummer 70 gemte sig noget af en højdespringer: Familien Normann Andersen fra Holstebro.

Familien har tjent sin formue på at levere undervandstjenester til blandt andet vindmølleindustrien. En forretning, der tog sin begyndelse allerede i 1972, hvor Gert Normann andersen grundlagde den. 

I dag drives virksomheden også af familiens to sønner Rasmus Normann Andersen og Dennis Normann Andersen. 

Gert Normann Andersen er blandt andet kendt for sin passion for marinearkeologi. En passion, der den 15. september i år udmøntede sig i et privatejet museum i Thyborøn. Sea War Museum hedder det.

Berlingske Business vurderer, at familien Normann Andersen er god for 1,5 milliarder fordelt på JD-Contractor og familiens forskellige holdingvirksomheder.