Vestjyde betalte 200.000 kr. for bustur

Det var en dyr fornøjelse, da Thomas Sandvang Vilhelmsen i lørdags tog bussen efter Grøn Koncert i Århus.

Facebook 200000 for bustur

- Hej Midttrafik! Tak for behagelig transport efter Grøn Koncert i Århus. Jeg skal lige høre, om jeg bare har lagt ud for alle? I så fald, kan dem der kørte med bare lige mobilepaye til 51855084, sådan skrev Thomas Sandvang Vilhelmsen fra Skjern søndag på Midttrafiks Facebook-side.

I stedet for at betale 20 kroner for to zoner i bybussen i Aarhus, kom han til at betale 200.080,77 kr. for sin busbillet. Selvom Thomas Sandvang Vilhelmsen i følge opslaget var klar til at modtage betalingerne fra de andre i bussen på mobilepay, bliver det ikke nødvendigt. 

- Jeg har lige snakket med dem, og de er ved at behandle problemet inde på hovedkontoret. De mente også selv, at det var lige en tand for meget at betale for to zoner, fortæller han til tv2oj.dk.

Selvom det kan være en smule skræmmende at se så stort et overtræk på sin konto, vælger Thomas Sandvang Vilhelmsen at se det sjove i episoden. 

- Jeg tager det med et smil, og er ret sikker på, at Midttrafik og jeg finder en løsning, om enten at pengene går retur, eller at jeg får en bus måske, griner han.

Se Thomas Sandvang Vilhelmsen herunder: