Vesthimmerland sparer millioner på indkøb

11 millioner kroner har Vesthimmerlands Kommune sparet ved at købe stort ind.

Vesthimmerlands Kommune.jpg

I 2007 oprettede Vesthimmerlands Kommune en fælles indkøbsfunktion for hele kommunen.

Det har betalt sig. 11 millioner kroner har kommunen sparet ved at opnå mængderabatter og ved mindre administration end tidligere. Det skriver nordjyske.dk

Ved den centraliserede indkøbsordning kan de forskellige indkøbere i kommunen via internettet bestille varerne med de rabatter, kommunen har forhandlet sig til.

Kommunen har også har succes med en anden metode til at skaffe tiltrængte millioner i kommunekassen. Ved at søge private fonde og og EU-fonde hentede kommunen sidste år 19 millioner kroner.