Bette men bedst

Vestervig har fire danmarksmestre: - Sjovt at give de store byer baghjul

Selvom man bor i en lille by, kan man sagtens blive et stort sportstalenter.

27:47
Her kan du se hele programmet om pigerne fra Vestervig. Du kan også møde en hel flok drenge fra Sunds, som er pokalmestre i floorball.
Foto: Foto: Thy Squash

I Vestervig i Thy har de klaret sig så godt inden for sporten squash, at de har fire kvindelige danmarksmestre, som alle spiller på landsholdet. Tre af pigerne er Sten Lauridsens.

- Vi er det første hold i Danmark, som leverer et elitedivisionshold som er dyrket ”hjemme”. Det er sjovt, at sådan en lille by her, kan vise det. Det er meget usædvanligt, for vi er det eneste hold i landet, som har leveret fire talenter, som kan spille med på højeste plan, siger Sten Lauridsen, der er frivillig i Thy Squash i Vestervig.

Klubben har klaret sig bedre end de fleste andre squashklubber, fordi de er gode til at få fat på de unge talenter i en hurtig alder. Faktisk ligger klubben i Vestervig i top tre, når det handler om at have flest ungdomsspillere.

- Vi har en aftale om, at når man har spillet i klubben i to-tre år, så bliver man ungdomstræner. Det gør, at de mindre børn bliver trænet, af dem der er ældre, og som de ser op til, og det, kan vi mærke, virker, siger Sten Lauridsen.

0:38
Hør sten Lauridsens bud på, hvorfor Vestervig har fået så stor succes med squash.

Én af danmarksmestrene, Mathilde Lauridsen, har spillet i klubben altid, men er flyttet til Aarhus for at studere. Men hun tager stadigvæk turen til Vestervig for at spille med sine søstre.

- Det gør jeg, fordi jeg synes, der er noget fedt ved at repræsentere det sted, jeg kommer fra, fremfor at repræsentere et sted, jeg ikke har nogen relation til, siger Mathilde Lauridsen, der spiller i Thy Squash.

Kunne ikke klare det uden lokal opbakning

Opbakningen til pigerne og til klubben generelt er rigtig stor i Vestervig. Pigerne bliver genkendt på gaden af både unge og ældre, og alle viser stor støtte til dem.

- Jeg tror faktisk, det var lige meget om det var minigolf eller andet – i en lille by holder man fast og bakker op om det, man har. Det er sjovt at give de store byer baghjul, og der er stor opbakning fra byen, siger Sten Lauridsen.

Selv bruger Sten Lauridsen rigtig mange timer på at få alle ender til at nå sammen i forbindelse med kampe og stævner. Ligesom både hans mor og kone også er en stor del af det frivillige team i byen.

- Vi hjælper hinanden. Vi ved nogenlunde, hvilke arbejdsopgaver vi hver især har – er der én, der har glemt en ting, så tager en anden over og gør det