Vestas ligger nummer ét i verden

Vestas havde gang i ordrerne i første halvår af 2016. De lå nummer et i verden målt på det samlede antal megawatt. Det skriver Børsen.

Den danske vindmølleproducent Vestas havde godt gang i ordrerne i første halvår af 2016. 

Det betyder,  at selskabet var nummer et i verden målt på det samlede antal megawatt, som ordrerne omfattede. Det skriver Børsen. 

Vestas hentede i første halvår ordrer i mindst 16 forskellige lande, og dermed overhalede det danske selskab Siemens Wind Power med den samlede kapacitet, fremgår det af en pressemeddelelse fra analysehuset Navigant Research. 

Stærkt medvirkende til at give Vestas førstepladsen var formentlig den gigantiske ordre på 1001 MW til Norge, der blev annonceret i slutningen af februar.