Vestas: Fyret for Facebook i arbejdstiden

Vestas-ansat fyret efter 15 år, fordi han blandt andet gik på Facebook i arbejdstiden. Han får nu tilkendt delvis erstatning.

Vestas-Lem.jpg

En ansat hos Vestas blev fyret og bortvist med minutters varsel efter 15 års ansættelse, fordi han på en nattevagt havde brugt virksomhedens netværk til at gå på nettet for blandt at opdatere sin Facebook-profil. Det skriver politiken.dk.

Facebook, mails og husjagt

Medarbejderen var siden 1999 ansat som kvalitetsinspektør på Vestas Blades i Lem. Men hans karriere i Vestas fik en brat afslutning, da han på en nattevagt besluttede sig for at skrive en besked på Facebook, skrive mails og lede efter hus.

Striks netpolitik

Dét er nemlig i strid med Vestas' netpolitik, der siger, at ansatte ikke må være online i privat øjemed i mere end to timer.

Derfor blev medarbejderen først bortvist øjeblikket og siden fyret. Men dén går ikke, lyder det i en dom fra Vestre Landsret.

Tilkendt erstatning

Vestre Landsret har nemlig i en dom godkendt afskedigelsen, men ikke bortvisningen. Derfor får den tidligere medarbejder nu en erstatning på 117.000 kroner, svarende til løn i opsigelsesperioden.