Vestas fyrer 3000 medarbejdere

Stor sparerunde betyder blandt andet lukning af afdelingen i Viborg. Ringkøbing og Lem mister også mange arbejdspladser.

261010_VestasViborg001.jpg

Trods en rekordstor ordrebeholdning og et nyt kvartalsoverskud præsenterede viindmøllekoncernen Vestas tirsdag en spareplan, der betyder fyring af 3000 medarbejdere - og lukning af fem afdelinger, heriblandt fabrikken i Viborg.

Dermed får 343 Vestas-ansatte i Viborg en fyreseddel - fabrikken har produceret naceller, hvilket betyder toppen af vindmøllerne. 

Afdelingerne i Lem og Ringkøbing bliver ikke lukket, men Vestas oplyser, at omkring 300 stillinger nedlægges i Ringkøbing-Skjern.

Årsagen til den store sparerunde er, at koncernen er trængt på det europæiske marked, hvor der er for mange ansatte i forhold til produktionen.

Fakta:

Disse afdelinger bliver lukket: Viborg (343 medarbejdere), Skagen (130), Rudkøbing (235), Nakskov (430) og Lidköping i Sverige (102).

Derudover sker der fyringer i: Lem (221 fyringer), Ringkøbing (70) På disse fabrikker sker der fyringer: Vingefabrikken i Lem (30 fyringer), nacelles i Ringkøbing (70), Hammel (14), samt  Randers og Århus (i568).