Vestas-fremgang øger beskæftigelsen

Vestas har haft stor fremgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og det er til gavn for kommunens mange små- og mellemstore virksomheder.

Vestas_vindmoeller10_0.jpg

Vestas er i fremgang på deres fabrikker i både Lem og Ringkøbing.

Siden 2014 er medarbejderstaben de to steder steget med hele 46 procent fra 1221 til i dag 1789 ansatte. Og dette gælder kun for fastansatte, så tallet er reelt højere, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag.

Og når Vestas er i fremgang, så betyder det også fremgang for mange af Ringkøbing-Skjern kommunes små og mellemstore virksomheder.

- Det er i sig selv positivt, at Vestas øger beskæftigelsen, og det er samtidig noget, som smitter af på underleverandørerne, der også får mere at lave og dermed anlæg til mere beskæftigelse, lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen (V) til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Borgmesteren holder derfor også jævnligt møder med Vestas, hvor kommune og virksomhed er i dialog omkring, hvordan samarbejdet kan styrkes til gavn for begge parter.

Hos Vestas forventer direktør Anders Runevad, at fabrikkerne i både Lem og Ringkøbing også i fremtiden vil spille en vigtig rolle for Vestas.