Vestas fortsat besat

Vestas' fabrik på den engelske ø Isle of Wight er fortsat besat, men fredag er det slut.

Vestas13solmoelle.jpg

Seks medarbejdere nægter fortsat at forlade Vestas' fabrik på øen Isle of Wight, der ligger ved den engelske sydkyst. Det skriver Dagbladet Børsen i dag. De seks er en rest af 25 medarbejdere, der begyndte aktionen d. 22. juli, efter Vestas havde meddelt, at vindmøllegiganten ville indstille produktionen på øen.

Men aktionen kan snart være slut. Torsdag meddelte en talsmand fra de lokale myndigheder, at retten havde givet medarbejderne 24 timer til at forlade fabrikken, og ifølge et lokalt medie vil de seks besættere forlade fabrikken, inden fristen udløber fredag eftermiddag.