Vestas får ordre på 200 vindmøller til USA

En kæmpeordre på 400 megawatt baner vej for Vestas på det amerikanske marked.

Vestas har fået en kæmpeordre på 200 2 megawatt vindmøller i USA. Det er det amerikanske firma Duke Energy Renewables, der har bestilt de 400 megawatt. Med ordren mener kundechef for fondsafdelingen i Ringkøbing Landbobank, at Vestas igen er ved at få hul på det amerikanske marked.

- Den her ordre er meget vigtig. En ordre på 400 megawatt har en værdi på over 3 milliarder danske kroner. Vestas har fået ordren på trods af økonomiske vanskeligheder, så det ser vi som et meget stærkt signal, siger han.

Selv om det endnu er uvist om den store ordre er enden på Vestas økonomiske problemer, er vindmøllegiganten hvert fald nået i mål med ordreforventningerne for tredje kvartal i år.

- Fremtiden for Vestas ser lys ud, fordi orden her viser, at amerikanske vindmølleinvestorer har tillid til Vestas' investorer. Det er toppen af kransekagen og der er flere ordre på vej, siger Dan Andreassen.