Vestas: 22 skal fyres i Ringkøbing

Vindmøllekoncernen skal slanke medarbejderstaben. I alt 22 medarbejdere i Vestas i Ringkøbing-Skjern Kommune har udsigt til at miste jobbet.

Vestas_vindmoeller10.jpg

Vestas vil slanke virksomheden. Det betyder, at der i juni skal afskediges 87 ansatte i Danmark.

Det betyder, at 20 funktionærer og to timelønnede medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune er i overhængende fare for at miste deres job.

I Favrskov Kommune har der udsigt til, at én funktionær mister jobbet.

Forhandlinger begynder i morgen

Tirsdag begynder Vestas forhandlingerne om vilkårene for afskedigelserne. Og selvom det ikke er sikkert, at antallet af afskedigelser ender præcis på 22 i Ringkøbing-Skjern Kommune, så forventer virksomheden, at de rammer nogenlunde det tal.

Det fortæller den kommunikationsansvarlige hos Vestas, Jens Velling.

På verdensplan vil Vestas afskedige cirka 700 medarbejdere i maj og juni, så der er i alt 20.400 tilbage i virksomheden.