Vernersen færdig med ordførerpost

Efter en rokade blandt ordførerskaberne hos Socialdemokraterne, står det nu klart, at Jens Peter Vernersen fra Holstebro er færdig som sundhedsordfører.

Jens_Peter_Vernersen_Total.jpg

Jens Peter Vernersen er færdig som sundhedsordfører. Ny ordfører på området er Sophie Hæstorp Andersen.

Stoppet kommer, fordi Jens Peter Vernersen har meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg, og derfor er det nu en mere langtidsholdbar efterfølger, der får ansvaret.

Samtidig er Thomas Jensen, der er valgt i Silkeborg, blevet udnævnt som Socialdemokraternes nye boligordfører.