TV MIDTVEST

Verdensstjerne til Skive

KulturCenter Limfjord afholder intimkoncert med sangstjernen Katie Melua.

 

Den geogiske sangerinde Katie Melua besøger KulturCenter Limfjord i juni 2012. Til koncerten vil der blive mulighed for publikum at komme helt tæt på sangerinden. Det er nemlig en intim koncert for kun 1.162 tilskuere.  

Superstjerne til byen

Katie Melua har solgt over 10 millioner album, og er en af de bedste sælgende kvindelige artister i Europa. Sange som 'Nine million bicycles' og 'The closest thing to crazy' har gjort hende verdenskendt.

Til koncerten i Skive den 28. juni vil man kunne opleve sange fra et helt nyt album, 'Secret Symphony', der udkommer den 5. marts.