Verdenshold forbereder sig

DGI's verdenshold er i gang med de sidste forberedelser forud for årets verdensturné.

verdenshold.jpg

Mens mange har nydt weekendens gode vejr udenfor, så har 28 gymnaster svedt indenfor i en hal ved Horsens. DGI's verdenshold er i færd med at pudse formen af og få de sidste detaljer på plads, før turneen begynder i september.

Verdensholdets 10 måneder lange rejse indledes med 10 take-off shows i Danmark før turen går til Sverige, Tyskland, Azerbaijan, Tyrkiet, Uganda, Kenya, Sydafrika, Thailand, Vietnam, Taiwan, USA, Mexico, Colombia og Brasilien inden jordomrejsen slutter i Danmark i juli 2013.

Elisabeth Fahlgren fra Holstebro er en af de gymnaster, som kom i gennem nåleøjet og nu lægger sidste hånd på forbredelserne, inden afrejse.

- Det er helt fantastisk at være i gang og endelig få lov til at prøve kræfter med det man har glædet sig til, siger Elisabeth Fahlgren, som er en af i alt seks gymnaster fra Midt- og Vestjylland.

 

2:07
DGIs Verdenshold er i gang med de sidste forberedelser inden verdensturnéen.