Verdens største vinger op

Så fik Danmarks største vindmølle vinger på. Hver vinge måler 75 meter.

Det er rekordernes tid i Østerild. I dag fredag fik Danmarks største vindmølle sat sine vinger på. Rotoren med de tre vinger blev sat fast på møllehuset hele 120 meter over jorden. Fem timer tog det.

- Det svære her det er jo, at det er første gang vi løfter den største rotor vi endnu har lavet. Det vil sige, at det er første gang vores kran og løfteinstruktioner skal prøves af. Det er første gang vi skal have det til at passe, fortæller senior projektleder Kent Christensen fra Siemens.

I løbet af den næste måneds tid begynder møllen at snurre lige så stille. Først skal den testes ordentlig igennem inden den skal udfordres af vestenvinden til efteråret.