TV MIDTVEST

Verdens største solvarmeanlæg sat i drift

Landskabet ved Sejling Hede dækket af et gigantisk solfangerfelt på 156.694 m2. Foto: Arcon-Sunmark

Med et solfangerareal på 156.694 kvadratmeter er anlægget på Sejling Hede ved Silkeborg verdens hidtil største.

Mindre end et år efter underskrivelse af kontrakten og med en effektiv anlægstid på blot syv måneder har Arcon-Sunmark nu færdiggjort verdens største solvarmeanlæg i Sejling ved Silkeborg, skriver Ingeniøren.dk.

20 % af det årlige varmebehov  i Silkeborg bliver fremadrettet dækket af vedvarende energi fra solens stråler, som opfanges af et gigantisk solfangerfelt, oplyser Arcon-Sunmark i en pressemeddelelse.

12.436 solfangere

 Projektet er et bevis på, at en omlægning til vedvarende energi ikke behøver at være en tung og lang proces men kan realiseres hurtigt og effektivt.

Søren Elisiussen, adm. direktør i Arcon-Sunmark.

I løbet af de seneste syv måneder har en lastbil kørt 445 læs solfangere til verdens største solvarmanlæg. Anlægget består af 12.436 solfangere på hver 12,6 m2, hvilket tilsammen giver et solfangerfelt på 156.694 m2.

På en solskinsdag i sommerhalvåret cirkulerer der 2,7 millioner liter vand i timen igennem anlægget, som er forbundet med varmeværket via 1,2 kilometer fjernvarmerør.

Forsyning til 4.400 husstande

Solvarmesystemet er en del af en større ombygning på kraftvarmeværket ved Silkeborg, og det kan dække det årlige varmebehov for 4.400 hustande.

- En femtedel af Silkeborgs varmeforbrug bliver nu dækket af solvarme, og det er vi stolte over at have været med til at realisere sammen med Silkeborg Forsyning. Projektet er et bevis på, at en omlægning til vedvarende energi ikke behøver at være en tung og lang proces men kan realiseres hurtigt og effektivt, siger Søren Elisiussen, adm. direktør i Arcon-Sunmark.

Aftalen om opførelsen af verdens største solvarmeanlæg blev indgået af Silkeborg Forsyning og Arcon-Sunmark i februar 2016. I maj begyndte selve arbejdet på Sejling Hede, og med udgangen af december er anlægget blevet idriftsat.

Anlægget har en anslået levetid på minimum 25 år.

 

Sådan fungerer en solfanger:

En solfanger består af en absorber, der indfanger solens stråler og omdanner den til varme. Absorberen er behandlet med en selektiv belægning, der ikke tillader ret mange solstråler at blive reflekteret væk igen. Maksimalt 5 % af de stråler, der rammer absorberoverfladen bliver reflekteret bort igen. Til sammenligning reflekterer en alm. sort flade ca. 40 %.

Absorberen ligger på en bund af 75 mm hård mineraluld, der sørger for at minimere varmetabet til næsten ingenting. Over absorberen er der et dæklag af glas, der er specieldesignet til at lukke så mange stråler ind som muligt. Glasset er anti-refleksbehandlet, hvilket betyder, at stort set alle stråler bliver ledt ind i solfangeren, og derved er der næsten ingen (ca. 6 %), der bliver reflekteret videre til omverdenen.

I de allerbedste solfangere er der udspændt en teflonfolie mellem absorber og glas. Folien virker som en fleksibel termorude, der bremser konvektionsvarmen fra absorberoverfladen. Varmen fra absorberen flyttes ud af solfangeren via et 10 mm kobberrør på bagsiden af hver absorberstrip. Alle rørene samles i et fordelerrør i hver side af solfangeren.

Solfangerne opstilles i lange rækker med 8 – 22 stk. pr. række, afhængig af temperaturkrav, jordareal m.v. Solfangerfeltet tilsluttes varmeværket, og supplerer de andre energikilder, som eksempelvis naturgas, halm og træflis, hvilket sparer samfundet for megen CO2-udledning.