Verdens første perlebro på plads ved Skjern

Ved hjælp af en ny betonteknologi med inspiration fra perlekæder blev der i dag opført en ny bro ved Skjern på bare én dag.

parlekaedebro2.jpg

Aldrig før er en bro blevet bygget så hurtigt, som den der blev bygget i dag over Vorgod Å mellem Borris og Troldhede. 

Broen blev bygget på bare én dag ved hjælp af en ny betonteknik, der har hentet inspiration fra perlekæder.

En række betonelementer spændes sammen med en wire og danner en stærk bue på samme måde, som når elastikken spændes i en perlekæd.

Fremgangsmåden betyder også, at broen kan bygges ved siden af vejen og løftes på plads, så køretøjer slipper for de lange køer, man tit ser, når broer bliver støbt på stedet.  

Vi har lavet en reportage fra dagens brobyggeri over Vorgod Å. Du kan se den i videoen efter aftenens udsendelse.

1:51
Den såkaldte perlekædebro gør det muligt at bygge broer over for eksempel åer og motorveje på bare én dag, så man ikke skal forstyrre trafikken i lange perioder.