Ventede 25 timer med brækket ben

Ventede 25 timer med brækket ben

En 16-årig dreng måtte vente i 25 timer på at blive behandlet akut på Regionshospitalet i Herning. Familien kritiserer nu den lange ventetid.

16-årige Mikkel Larsen ligger hjemme på sofaen med benet i gips. Det er nu en uge siden, at han ventede i 25 timer på at få sit ben opereret.

Mikkel Larsen brækkede benet, da han kørte galt på sin knallert. Han blev kørt i ambulance til Herning. Her begyndte ventetiden - til stor frustration for familien.

Mikkel Larsen brækkede benet, da han endte i et færdselsuheld. Han blev kørt i ambulance til Herning. Her begyndte ventetiden - til stor frustration for familien.

- Jeg synes det er urimeligt, at der er så lang ventetid for et benbrud, som også er en kompliceret sag, siger Mikkels far, Jens Peter Larsen.

Men på Hospitalet i Herning mener man ikke, at der er sket fejl.

- Det er ikke nogen unormal procedure. Man kan fint ligge så længe med en skade som Mikkels uden at det påvirker resultatet, siger Marianne Breddam, der er ledende overlæge på Regionshospitalet Herning.