Venstres folketingsgruppe konstitueret

I dag blev Venstres folketingsgruppe konstitueret. Inger Støjberg bliver integrationsordfører, og Kristian Pihl Lorentzen fortsætter som trafikordfører.

venstre334.jpg

Venstres folketingsgruppe er nu konstitueret - og her er et overblik over, hvilke ordførerskaber landsdelens venstrefolk på tinge har fået.

Inger Støjberg bliver ny integrationsordfører, Torsten Schack Pedersen bliver skatteordfører og teleordfører, nyvalgte Thomas Danielsen bliver fiskeriordfører, Mads Rørvig bliver vækstordfører og Esben Lunde Larsen bliver SU-ordfører.

Nyvalgte Esben Lunde Larsen er også blevet er også blevet medlem af Venstres gruppebestyrelse. I alt syv medlemmer er med i bestyrelsen, der står for at koordinere folketingsgruppens daglige arbejde.

Dertil bevarer Kristian Pihl Lorentzen sin status som trafikordfører, ligesom Kristian Jensen fortsætter som gruppeformand.