Venstre går markant tilbage: Her er resultat fra Thisted
Mens Venstre går markant tilbage, så oplever Konservative fremgang.
Stemmerne er nu talt op i Thisted, hvor Venstre går markant tilbage og Det Konservative Folkeparti går frem.
Thisted er en af de kommuner, hvor der op til valget har været lagt op til mest drama. Det skyldes at borgmester Lene Kjelgaard Jensen valgte at forlade Venstre og skifte til konservative, efter at hun mistede pladsen som Venstres spidskandidat til Niels Jørgen Pedersen.
Samtidigt er Socialdemokratiet nu det største parti i Thisteds byråd med hele 9 mandater mod Venstres seks. Det starter nu spekulationer om, hvorvidt socialdemokraternes spidskandidat Ulla Vestergaard er i spil til borgmesterposten, hvis de kan lave en alliance med et af de borgerlige partier.
Spidskandidat for SF, Morten Bo Bertelsen, er ikke overrasket over resultatet.
- Det var egentligt også forventeligt, at der ville være en omrokering fra Venstre til Konservative, men det ser måske ud til, at de samlet går tilbage og Socialdemokratiet går frem. Så jeg tror, at bolden ligger rigtigt godt ved Ulla Vestergaard i øjeblikket, fortæller han.
Hvem der ender med borgmesterposten bliver afgjort i løbet af de kommende dage, nu hvor partierne skal til at få en aftale på plads.
Velkommen til livebloggen Vi er dagens hold i Thisted
Vi er taget til Munkehallen, det største valgsted i Thisted Kommune. Her er lagt op til en sand valggyser, og vi glæder os til at holde dig opdateret på, hvem der ender med en plads i byrådssalen - og ikke mindst borgmesterkæden.
Lange køer Stemmerne strømmer ind
Den seneste optælling viser, at knap halvdelen af de mulige vælgere i Munkehallen har sat deres kryds.
Det handler valget om De vigtigste punkter
Journalist Lars Lauridsen ridser de vigtigste punkter op for valget i Thisted Kommune
Kan du ikke lige huske, hvordan mandaterne er fordelt lige nu - så får du her en opdatering. Der er 27 pladser i byrådssalen, og Lene Kjelgaard (Konservative) sidder for bordenden som borgmester. Fordelingen af mandaterne er således: 9 fra Social Demokraterne 8 fra Venstre 4 fra Dansk Folkeparti 4 fra Konservative 1 fra SF Og 1 fra Enhedslisten