Ved du noget? Politiet efterlyser gerningsmand til røveri

En mand truede en 18-årig ekspedient med bank.

Hvis du genkender denne mand, så kontakt politiet på 114.
Hvis du genkender denne mand, så kontakt politiet på 114.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

I går klokken 18:47 ankom en mand til OK-tanken på Koldingvej i Viborg. Her fortalte han, at han gerne ville købe tre kartoner cigaretter.

Den 18-årige ekspedient fandt kartonerne med cigaretter frem og lagde dem på disken, hvorefter gerningsmanden tog varerne og gik mod udgangen. Da ekspedienten fortalte gerningsmanden, at han havde glemt at betale, valgte han at løbe fra stedet.

Ekspedienten forsøgte at løbe efter, og da hun nåede til udgangen af butikken valgte gerningsmanden at råbe til hende:

- Du skal ikke følge efter mig, for ellers får du bank.

Herefter løb han videre i nordlig retning ad Koldingvej.

Der er tale om en mand på 30 til 40 år. Han er mellem 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har skægstubbe og taler dansk.

Han var iført en grå/grøn Peak Performance hue, hvor "Peak Performance" er skrevet med store orange bogstaver henover, en mørkeblå arbejdsjakke med trekantede reflekser på ærmerne, hvid trøje, mørkeblå bukser og så medbragte han en sort skuldertaske/computertaske.

Hvis du kender manden eller har oplysninger i sagen, så kan du kontakte politiet på 114.