Varmerekord målt i Karup

Fredag blev årets hidtidige varmeste dag. Der blev målt hele 33,1 grader i Karup.

Før i dag var årets højeste temperatur 31,6 grader målt på Landbohøjskolen i København d. 28. juli. Fredag blev varmerekorden så slået, da DMI målte 33,1 grader i Karup.

- Jeg tror ikke lige rekorden bliver slået de næste par dage, da der kommen en koldfront forbi lørdag, og så falder temperaturen igen, siger Christian Rasmussen, der er vagthavende meteorolog ved DMI i Karup.

Den højeste temperatur der er målt i Danmark nogensinde er 36,4 grader. Den blev målt d.10 august 1975 i Holstebro.