Varmerekord i Vestervig

Med 14 grader blev tirsdag den varmeste novemberdag i Vestervig siden 1873. (Arkivfoto: Bodil Skov, Mobilholdet)

I Vestervig i Thy blev den hidtil varmeste dag så sent på året, registreret i dag. Siden målingerne begyndte i 1873 har temeperaturen ikke tidligere været oppe at runde de 14 grader, som de gjorde i dag. Det skriver TV2 Vejret.

De næsthøjeste temperaturer var 13,7 grader, som blev registreret i november 2006.

Normal dagtemperatur er 7 grader

Den normale dagtemperatur midt i november er 7 grader.

Indtil mandag lå middeltemperaturen for hele døgnet i Danmark for november 2015 på 9,5 grader. Det er næsten 5 grader varmere end en normal november måned.

Den varmeste november registreret i Danmark var i 2006, hvor middeltemperaturen ifølge TV2 Vejret blev 8,1 grader.