Varmebølge over Midt- og Vestjylland

I torsdags blev der målt 31,1 grader i Karup, og det har været med til at indfri kriterierne for en officiel varmebølge i Danmark.

Sommer-sol-traer.jpg

Sommervejret så småt på retræte, men de sidste dages landsdækkende sommervarme har medført, at kriteriet for en regulær varmebølge er indfriet. Den er officielt målt fra 24.-26. august.

En varmebølge er, når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 grader.

Den midt- og vestjyske landsdel bidrog også til varmebølgen. I torsdags blev årets – indtil da – varmeste dag målt i Karup med 31,1 grader. Rekorden blev dog slået fredag, da  Holbæk og Abed vest for Maribo på Lolland nåede op på 31,6 grader.

Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder betingelser for en varmebølge, kan det defineres som landsdækkende. Samme definition gælder for hedebølger, her er temperaturen dog højere med 28 grader.