Varetægtsfængslet for vold med spade

En 27-årig mand blev mandag varetægtsfængslet for grov vold mod en 45-årig beboer fra Thy-lejren (arkivfoto).

En 27-årig mand fra Hanstholm blev mandag formiddag varetægtsfængslet i to uger, sigtet for grov vold mod en 45-årig mandlig beboer i Thylejren.

Politiet blev søndag kaldt til vold i Thylejren, og da politiet kom frem var en 45-årige beboer blevet slået i hovedet med en spade. To personer med tilknytning til Thylejren blev under drikkelag uenige. Den 27-årige erkendte i retten, at han slog den 45-årige mand i hovedet med en spade.

- Det er meget alvorligt. Den 45-årige har en blodansamling i hovedet, siger Erik Krogh Pedersen, der er kriminalassistent ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 45-årige mand blev lagt i koma på Aalborg Sygehus, og mandag har lægerne endnu ikke forsøgt vække manden.