Varetægtsfængslet for trusler på Facebook

På Facebook havde den 34-årige mand fra Thisted tilbudt 5.000 kroner til den, som ville sørge for, at den 56-årige kom i kørestol. Dommeren vurderede det var det samme som direkte trusler mod et vidne.

Selv om det foregik på en privat Facebook-profil, så var det ulovligt, skønnede en dommer i et grundlovsforhør i retten i Holstebro.

Slog tænder ud på 56-årigDen 34-årige havde overfaldet en 56 årig med knytnæveslag en nat i juni ud for "Harmonien" i Thisted. Et overfald som blandt andet kostede den 56-årige flere tænder.

Ny forsvarer

Den 34-årige blev sendt fire uger bag tremmer, men afgørelsen blev dog kæret til landsretten.Den varetægtsfængslede skulle i øvrigt have sin skyld og straf vurderet i en domsmandssag i begyndelsen af august, men den sag bliver muligvis udsat et stykke tid, da manden vil have en anden forsvarer.