Varetægtsfængslet for kvælertag på ekskæresten

Varetægtsfængslet for kvælertag på ekskæresten

En 23-årig mand fra Skive er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør, hvor manden blev sigtet for vold mod sin ekskæreste.

En 23-årig mand fra Skive er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger, efter at have taget kvælertag på sin ekskæreste. Under grundlovsforhøret nægtede den 23-årige ikke anklagerens voldssigtelse.

Tirsdag aften blev politiet kaldt til en adresse i Skive. Ved ankomsten kunne de anholde den 23-årige og samtidigt konstatere, at der var tydelige mærker på ekskærestens hals.

Politiet har tidligere oplyst, at den 23-årige i forvejen var en kending.