Varetægtsfængslet for brandattentat

Endnu en mand er nu varetægtsfængslet i forbindelse med brandattentaterne mod to adresser i Holstebro.

151110_Molotov.jpg

Politiet kunne i går tirsdag anholde en 22-årig mand, og sigte ham for at have medvirket til at kaste molotovcocktails mod to adresser i Holstebro.

Det er den anden i rækken af anholdelser i forbindelse med det brandattentat, som fandt sted på Niels Kjeldsens Vej i Holstebro. Den anden mand blev varetægtsfangslet i går mandag.

Mand nummer to er kendt af politiet, og han kender folk fra rockermiljøet. men politiet afviser, at han har tilknytning til rockergrupper i byen.

Manden kærede varetægtsfængslingen til landsretten. Det samme gjorde den mand som blev varetægtsfængslet i går. Men den fængsling har landsretten stadfæstet i dag.