Vanvidsbilist dræbte 68-årig: Nu skal han i fængsel

22-årig mand fra Skive skal i fængsel i 3 år for en lang række lovovertrædelser. Blandt andet hensynsløs kørsel, da han påkørte og dræbte en 68-årig kvinde.

22-årig mand skal i fængsel efter han i januar påkørte og dræbte en 68-årig kvinde i Silkeborg.
22-årig mand skal i fængsel efter han i januar påkørte og dræbte en 68-årig kvinde i Silkeborg.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Den 22-årige skibonit, Ahmed Ali Ahmed (tidligere Ahmed Ferchichi) blev torsdag idømt 3 års fængsel ved retten i Viborg. Bag dommen gemmer sig en lang række færdsels- og narkotikaforseelser. Centralt i sagen er trafikdrabet på en 68-årig kvinde.  

Den 22-årige skibonit er desuden idømt en bøde på 12.750 kroner og har fået frakendt kørekortet i seks år og seks måneder. Ahmed Ali Ahmed har taget 14 dages betænkningstid, til at overveje om dommen skal ankes. 

- Jeg kan kun være tilfreds med dommen. Det har fra anklagemyndighedens side været helt afgørende at få fastslået, at der er tale om særlig hensynsløs kørsel den aften i Silkeborg den 19. januar. Og det har retten med sin dom nu fastslået, at det var det, siger anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Camilla Berg. 

0:53
VIDEO: Se interview med anklager, Camilla Berg om sagen her. 

Den 19. januar 2018 påkørte Ahmed Ali Ahmed en 68-årig kvinde i Silkeborg. Dommeren og domsmændene i Viborg lagde onsdag til grund for dommen, at Ahmed Ali Ahmed havde kørt mindst 115 kilometer i timer, da han ramte kvinden, imens hun var ved at krydse Viborgvej.

Sagen kort

Narko, vold, hasarderet kørsel og trafikdrab. Alt sammen er det voldsomme forseelser, som den 22-årige Ahmed Ali Ahmed (tidligere Ahmed Ferchichi) fra Skive skal i fængsel for.

2:23
22-årig bilist fra Skive erkender, at han kørte for stærkt, da han i januar ramte en kvindelig fodgænger i Silkeborg.

Den juridiske kerne i sagens alvorligste anklagepunkt, det uagtsommme manddrab på den 68-årige kvinde, har undervejs været, hvorvidt den 22-årige udviste hensynsløs adfærd, eller om sagen blot drejede sig om et uagtsomt manddrab. 

Anklager hos Midt- og Vestjyllands Politi, Camilla Berg, har undervejs fastholdt, at det var en skærpende omstændighed i sagen, at Ahmed Ali Ahmed (tidligere Ahmed Ferchichi)

"...på en særlig hensynsløs måde og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til trafiksikkerheden", påkørte og dræbte den 68-årige kvinde, som der står i anklageskriftet.  

I dommen lyder det, at den 22-årige har kørt bil på en grov og særlig hensynsløs måde. 

Imens sagen er blevet behandlet i retssystemet har den 22-årige ændret navn fra Ahmed Ferchichi til Ahmed Ali Ahmed. 

2:18
Politiet mener, at den 22-årige bilist, som påkørte og dræbte en kvinde i Silkeborg, er med i en gruppe af vanvidsbilister.

Anklageren havde forlanget en ubetinget fængselsstraf på mellem tre år og tre måender og tre år og seks måneder. 

Fik lagt gammel dom oveni

Ahmed Ali Ahmed (tidligere Ahmed Ferchichi) er tidligere dømt i en sag om grov vold og afpresning. Her blev han idømt 2 år og ni måneders fængsel, men blev prøveløsladt før tid. Da han ramte og dræbte den 68-årige kvinde var han stadigvæk i prøveløsladelsesperioden. 

Fra den dom manglede Ahmed Ali Ahmed at afsone 334 dage, som blev lagt til dommen onsdag.  

Det var her på Viborgvej i Silkeborg, den 68-årige kvinde mistede livet.
Det var her på Viborgvej i Silkeborg, den 68-årige kvinde mistede livet.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

 

2:34
I dag blev der afsagt dom i retssagen mod den 22-årige Ahmed Ali Ahmed fra Skive, der var tiltalt for hele 21 kriminelle forhold. Heriblandt trafikdrab.