Vandplaner og randzoner koster jobs

Vandplaner og randzoner koster jobs

Den nye vandlov og loven om randzoner vil koste tusindvis af jobs, mener landbruget og slagteribranchen. De vil nu have ministeren til at ændre loven.

Det kan få store konsekvenser for landbruget og slagteribranchen med de nye love om randzoner og vandplaner.

Det kan koste mange arbejdspladser i landsdelen.

Beregninger fra Landbrug og Fødevarer viser, at randzoneloven og vandplanerne tilsammen vil koste omkring 12.000 arbejdspladser i landbruget og dets følgeerhverv på landsplan.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet vurderer, at en indførelse af lovene vil koste 3-5000 jobs indenfor slagteribranchen og de erhverv, som er knyttet hertil.

Derfor vil de nu have loven ændret.

Regeringen holder fast

Hos regeringen vil de dog ikke lave om på lovene.

Socialdemokraternes Simon Kollerup er dog åben for andre løsninger, men først når planerne udløber i 2015.

 - Så er det oplagt at kigge på en mere individuel model, så længe at vi får den samme effekt, og det ikke bliver dyrere for skatteborgerne, siger Simon Kollerup.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov.

På mandag er der høring om sagen i Folketinget.

01:59 Luk video