Vandmasser gav jordskred

Flere veje er stadig lukkede efter de enorme mængder smeltevand. Enten af oversvømmelse eller, som på billedet, af jordskred.

skraent.jpg

Klokken 05 i morges opdagede pensionist Preben Hansen i Gudum, at der var noget helt galt. En bil holdt med lys i hans indkørsel og der var larm ude fra vejen.

- Det viste sig jo at en stor del af skrænten lidt oppe ad vejen, var skredet sammen og dækkede kørebanen. Så kommunens vejfolk skulle igang med at rydde op, forklarer Preben Hansen, som sammen med sine naboer i dag har fulgt oprydningsarbejdet på tætteste hold.

Det var faktisk naboen, Åge Skårup, der havde anmeldt skaden til kommunen. Hele dagen i går strømmede smeltevand og grus ned ad vejen til han og hans hustrus hus, hvor det nu ligger i ét stort pløre.

- Bilerne kørte baglæns nedad hele dagen og vendte rundt flere gange. Ved midnatstid opdagede vi at vejen var dækket ved midnat og i morges kontaktede vi så kommunens vejmænd, forklarer Åge Skårup.