Vandmangel i Thise-området

Tankbiler transporterer vand i pendulfart.

260813vand1.jpg

Det er på grund af tørken, at de lokale vandværker omkring Skive nu er ved at løbe tør for vand. Og det er første gang nogensinde, at Skive Vand oplever, at der ikke er vand nok omkring Thise.

To tankbiler har hele dagen kørt i pendulfart mellem Resen og Thise i dag. Og imens er Vihøj Vandværk lukket, så vandlageret under værket kan fylde sig op igen. Tankbiler har hele dagen fyldt mellem 100.000 og 150.000 liter vand på vandværket i Thise og de fortsætter igen i morgen.

På Thise Mejeri bruger de 400.000 liter vand om dagen, så vandmanglen kommer ubelejligt.

- Vi fik at vide, at vi sandsynligvis ikke havde vand i vandhanerne fra klokken 11 og det blev vi noget overrasket over, siger Poul Pedersen, Mejeribestyrer, Thise Mejeri.

Skive vand opfordrer borgerne i Skiveområdet til at bruge vand med omtanke.

 

Se indslaget fra vores nyhedsudsendelse kl. 19.30:

2:07
Vandværkerne i Thise og Vihøj ved at løbe tør for vand. Tankvogne kører i pendulfart for bl.a. at hjælpe mejeriet i Thise