Vandet igen rent i Højmark

Vandet fra Højmark Vandværk kan nu igen drikkes. Antallet af colibakterier i vandet er så lavt at kogepåbuddet ophæves.

020910Vandhane001.jpg

Efter næsten to uger med forurenet drikkevand i Højmark er vandet nu igen rent. Det vurderer embedslægen og kommunen i dag. Vandet fra Højmark Vandværk har været forurenet siden den 20. august, og det har været en gåde, hvor forureningen kom fra. Men nu er antallet af bakterier i vandet igen på et acceptabelt niveau. Der vil i den kommende tid blive ført særlig kontrol med vandet for at sikre forbrugerne.