Valgren forsvarer trøjen selvom Würtz Schmidt sejrer

Valgren forsvarer trøjen selvom Würtz Schmidt sejrer

Michael Valgren fra Thy sluttede dagens enkeltstartsetape i Postnord Danmark Rundt som nummer fire. Chancerne for samlet sejr er dog fortsat gode.

Michael Valgren sluttede blandt de bedste og er storfavorit til at vinde Postnord Danmark Rundt for anden gang i karrieren. Valgren sluttede dagens etape som nummer fire, men alligevel smed han ikke mere tid, end at i morgen på sidste etape fortsat er i førertrøjen. Han vandt også løbet i 2014. 
    
Men dagens etape tog 22-årige Mads Würtz Schmidt, der er U23-verdensmester i enkeltstart. Mads Würtz Schmidt kørte fremragende på den sidste del af den 19,6 kilometer lange enkeltstart. I mål var han otte sekunder hurtigere end hollænderen Lars Boom, der ellers var foran danskeren på den sidste mellemtid. Mads Würtz Schmidt, der også vandt enkeltstarten i det danske løb sidste år, tømte sig selv helt for kræfter i afslutningen, og den unge dansker måtte efterfølgende hjælpes af cyklen, inden han sundede sig med en cola.
   
Løbet slutter søndag med den traditionsrige etape til København, der slutter på Frederiksberg Allé.
    
/ritzau/